"De Ukendte" er nået til sidste runde i Galaxyturneringen, men Tim kan ikke slippe væk fra behandlingshjemmet Solgården, eller kan han? For de 9-12-årige der har læst de foregående bind i "Gamerz"-serien.
Dette er 5 og foreløbigt sidste del af Gamerz-serien. Vi følger stadig Tim, som er blevet tvangsindlagt på behandlingshjemmet Solgården af sine forældre, i håbet om at han kan blive kureret for sin spille-afhængighed. Men Tims hold "De Ukendte" er nået til finalen i Galaxy-turneringen, og han har på ingen måde tænkt sig at slippe spillet nu. Tim kan dog ikke finde ud af hvordan han slippe væk fra Solgården, og han ved heller ikke hvor hans udstyr er. Men måske kan hans holdkammerater hjælpe ham endnu en gang? Bogens er illustreret af Jan Solheim.
Det er en helt fantastisk serie, og klart den bedste med dette emne. Selvom de første bind i serien havde en let tone, blev den dog snart mere alvorlig, og kulminerede i forrige bind, med det alvorlige brud mellem Tim og hans familie. Tråden tages op og det er en imponerende og meget tilfredsstillende serieafslutning.
Andre gode bøger om computerspillende helte som kan anbefales er Chris Bradfords GamerDjævelens Hule og Dennis Jürgensens klassiske Djævelens HuleAndre gode bøger om computerspillende helte som kan anbefales er Chris Bradfords Gamer og Dennis Jürgensens klassiske .