Books / fiction for children / sagn

Gamle gys og sære sagn


Description


Mystiske og gyseragtige sagn fra Danmark i gamle dage. Historierne handler om præster, djævleuddrivelser, heksebrænding, liderlighed, pesten, klamme herremænd og ulykkelige skæbner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Sep. 2010

By

By

Vera Hollerup

d. 9. Sep. 2010

Denne bogs bearbejdede sagn og historier henvender sig til unge og voksne med interesse for gamle folkelige fortællinger. De vil også kunne finde anvendelse på folkeskolen ældste klassetrin, når man arbejder med emner som sagn, folkeeventyr og lignende fortælleformer.

Bogen indeholder 12 forskellige historier, der alle foregår i "gamle dage". Flere af historierne er tilknyttet forskellige lokaliteter i Danmark. Det kan være klostre, kirker og herregårde. Ikke alle historierne ender lige lykkeligt, og moralen er, at man skal holde sig fra djævelske væsener, liderlighed og sladder. Fortællingerne er faktisk ret gode og underholdende, og enkelte er ret direkte i deres seksuelle skildringer. Sproget er godt og flydende, men der er dog adskillige gammeldags udtryk, som nok for mange læsere vil kræve et par opslag i ordbøgerne. Historierne giver et fint indtryk af den rolle, som religion, overtro og præsteskab spillede i datidens samfund. Det er forfatteren selv, der står for forsiden og de øvrige illustrationer, der fint matcher de ofte mørke og makabre fortællinger. Hver historie indledes med et citat af en kendt - ofte litterær personlighed.

Læsere af denne bog vil sikkert også være interesseret i at læse Vibeke Stybes fine antologi, Fanden i vold, der indeholder sagn, eventyr og ordsprog, som alle omhandler Fanden.

En velskrevet, underholdende og hurtigt læst bog for dem, som finder fornøjelse i gamle frodige fortælleformer. Inden for sin genre er det en rigtig god bog.



Information and editions