Books / fiction / digte

García Lorca i udvalg (multiple languages)


Description


Digte. Tre fjerdedele af García Lorcas samlede poetiske værk gendigtet og oversat til dansk. Lorca, der på én gang er klassisk og moderne, afspejler i sit værk ofte sine egne tanker, begær og holdninger til samfundet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 2013

By

By

Thomas Ry Andersen

d. 20. Nov. 2013

Det største udvalg nogensinde på dansk af García Lorcas poesi er en lækkerbisken for alle Lorca-aficionados, men der venter også nye læsere en stor læseoplevelse.

Udover at indeholde tre fjerdedele af Lorcas poetiske værk, så udmærker bogen sig også ved et generøst ekstramateriale, der bl.a. består af et nødvendigt alfabetisk titelindex, et mindre udvalg af Lorcas breve, et efterord og en introduktion til digterens liv og værk. Lorca afspejler om nogen sine egne tanker, begær og holdninger til samfundet i mange af sine værker, hvilket på glimrende vis ridses op i introduktionen. Oversættelsen af D'Héroville lægger sig et sted midt i mellem Iljitsch Johansens lyriske styrke og Peer Sibasts stringens. Den interesserede læser kan selv afgøre, hvem der er bedst, idet de spanske originaltekster er trykt parallelt med de danske oversættelser.

Lorca blev allerede oversat til dansk i starten af 1950'erne. Et mindre udvalg af hans digte kan fx findes i tidsskriftet "Heretica". Siden er de fleste af hans hovedværker udkommet på dansk, og indtil nærværende udgave var De døde har vinger af mos, 1990, nok den mest repræsentative udgave af Lorca på dansk. Den samtidige chilenske digter Pablo Neruda kan gives til læsere, der ønsker noget der minder om Lorca.

Har man ikke har det store Lorca-udvalg på hylderne, så bør man supplere med denne udgave, men de fleste låneres behov vil dog kunne dækkes med Udvalgte digte, 2009, eller De døde har vinger af mos, 1990.


Berlingske tidende

d. 28. Dec. 2013

By

By

Jørgen Johansen

d. 28. Dec. 2013