Books / nonfiction / opskrifter

Gastromé : råstoffer og remedier


Description


Den århusianske Michelin-restaurant Gastromé præsenterer en række af sine signaturretter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Feb. 2016

By

By

Conni Boll Christensen

d. 8. Feb. 2016

Ny inspiration til gourmetlånere, der gerne vil kigge kokkene over skuldrene på den aarhusianske restaurant Gastromé, der i 2015 fik én af de eftertragtede Michelinstjerner.

Gennem en årrække har kokkevennerne William Jørgensen og Søren Jakobsen drevet restauranten Det Gamle Mejeri ved Mårslet syd for Aarhus og siden august 2014 Gastromé i Aarhus midtby. Med udgangspunkt i det dansk/franske landkøkken er deres fokus på sæsonens lokale råvarer og arbejdet med at forfine og fortolke smage og konsistenser samt eksperimentere med tilberedningsmetoder. Kogebogen, som er i coffee table format, er opdelt i afsnittene: Til boblerne, Forretter, Mellemretter, Hovedretter, Oste, Desserter, Petit Fours, Brød, Til Brødet og grundopskrifter. Billedsiden er omfattende og viser - udover retterne - mange både hel- og dobbeltsidede stemningsbilleder af naturen, byen, råvarer og arbejdet i køkkenet. Indlednings- og afslutningsvis beskrives kokkene og deres madfilosofi.

Meget delikat kogebog, hvor mange af retterne stiller store udfordringer til både evner, råvarer og udstyr i køkkenet. God inspiration til ambitiøse amatørkokke.

Gourmetlånere kan også kigge i kogebøgerne NomaKiin Kiin og Kiin KiinGourmetlånere kan også kigge i kogebøgerne Noma og .