Books / nonfiction

Gaven : om at blive dig selv


Description


Forfatterens hovedpointe er, at vi alle har en særlig opgave at udføre, og at det er en gave, som Herren har givet os. Hans mål er så at give os mulighed for at pakke den gave op, så vores liv kan udfoldes til fulde.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. June 2012

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 18. June 2012

Det er kristne, søgende, spirituelt interesserede, som her får endnu en mulighed for at arbejde med sig selv, og gennem selvindsigt at opnå en dybere erkendelse og forøget lykke.

Ben Alex er amerikaner, men han har bl.a. studeret teologi i Århus. Det har nu ikke bragt ham nærmere på den danske forkyndelsesorienterede lutheranisme. Det er en glad, og efter vores normer, lidt naiv, fremmed herlighedsteologi, han prædiker. Alex' hovedpointe er, at vi alle har en særlig opgave at udføre, og at det er en (op)gave, som Herren har givet os. Hans mål er så at give os mulighed for at pakke den gave op, så vores liv kan udfoldes til fulde. Alex skriver i en mysticistisk stil, som vil appellere mere til nye kristne med en fortid indenfor det alternative end til "gamle" menighedsstærke læsere, Det er ikke de bibelske referencer, men alternative og spirituelle argumenter og metaforer, der fylder. Også indholds- og layoutmæssigt ligger bogen tæt på flere kendte spirituelle succeser.

Bogen falder i en amerikansk tradition, hvor troen fremhæves som et redskab til personlig indsigt og lykke, men af udseende og form, er det megasuccesen The secret - hemmeligheden af Rhonda Byrne der trænger sig på. Uden dennes massive mediemæssige opbakning vil den dog næppe nå samme udbredelse.

I en søgende spirituel tone, beskriver forfatteren, der har danske relationer, hvordan man ved at arbejde med sig selv i en kristen kontekst, kan nå en dybere selvindsigt ved at opfylde Guds hensigt.