Russisk emigrantmilieu i Berlin i 1920'erne. Karakteristisk for de ældre er gnavenheden, den lillebitte følelse, som er blevet følgen af landflygtigheden. Hos de yngre er tilværelsen ofte gået i spåner på grund af mangel på håbet, den gave, som hovedpersonen i bogens slutning modtager, er kærligheden. Den unge forfatter Fjodor driver gennem storbyen, stort set holdningsløs, med blikket vendt mod barndommen og mod billedet af faderen, som forsvandt under krigen. Det lykkes ham at få en bog ud om Cernysevskij, en af de næststørste russiske forfattere, hvis livs historie gengives her i bogen; dette afsnit er bogens high-light, med en spændt og tæt personskildring. Bogen har sin styrke i anskueliggørelsen af storbyens farver, dufte og atmosfære. Sidetallet er steget betydeligt i forhold til udgaven 66.03.02. Cernysevskij-skildringen har da været mange sider kortere, idet omtale af os mindre kendte litterater var strøget. Der er arbejdet en del videre med den sproglige formhelebogenigennem.