Den kendte tv-personlighed "Farbror Stellan" findes dræbt i sit hjem, og ingen kan findes hans kone. På overfladen ligner det et mislykket hjemmerøveri, men Stellan gemte på en række mørke hemmeligheder. Til læsere af nordiske krimier.
Den pensionerede tv-legende Stellan og hans kone Agneta lever et tilbagetrukket liv i deres store villa tæt ved Stockholm. En dag ringer telefonen, og ét ord bliver sagt: "Geiger". Ordet får Agneta til at hente sin pistol og dræbe sin intetanende mand, hvorefter hun forsvinder sporløst. Politibetjenten Sara Nowak kender familien indgående. Hun har boet det meste af sin barndom i en lille hytte på deres grund, og da hun hører Stellan er blevet dræbt, kan hun ikke lade være med at blande sig i sagen. Til stor irritation for både chef og kollegaer. Efterforskningen fører hende på sporet af skjulte dobbeltliv, koldkrigsspioner og en mørk hemmelighed fra hendes egen barndom. Det er forfatterens debut.
Velskrevet krimi med et plot, hvor man skal være opmærksom for at følge med. Det komplicerede plot trækker tråde tilbage til en gammel koldkrigskonflikt. Man bliver fanget af historien fra starten, og det fortsætter derfra i et højt tempo med flere overraskelser undervejs. Romanen er bygget op som en traditionel nordisk krimi, hvor også politibetjentens privatliv fylder en del.
BjørnenSavnet og Savnet er andre nutidige nordiske krimier, der trækker tråde tilbage til den kolde krig og DDRBjørnen og er andre nutidige nordiske krimier, der trækker tråde tilbage til den kolde krig og DDR.