Books / fiction for children / gå på opdagelse

Gemmeleg


Description


Billedbog. Prinsesse Sofia har brug for hjælp! Flere af hendes ting og venner er forsvundet, men befinder sig rundt om på kongeslottet - kan du mon hjælpe hende med at finde dem?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Mar. 2014

By

By

Signe Rugtved Andersen

d. 25. Mar. 2014

Findebog i Disney-universet, der vil glæde de yngste tingfindere, særligt piger fra omkring 4 år.

Mange piger vil kende Prinsesse Sofia den første fra tv-kanalen Disney Junior eller fra Disneys massive markedsføring. Uagtet vil den smilende prinsesse på forsiden vække begejstring hos målgruppen og sikre at bogen ikke vil stå i krybben længe ad gangen. Bogen er næsten kvadratisk og udført i tykt karton, der leder tankerne hen på en pegebog. Ikke desto mindre henvender bogen sig med tekst og opgaver til en ældre målgruppe og er således lidt forvirrende i sit udtryk. På 5 dobbeltopslag følger læseren Sofia rundt på slottet og introduceres for en række ting, som skal findes. Med en kort og vejledende tekst på venstre side opfordres læseren til at gå på opdagelse i billedet. De farverige illustrationer fylder hele siden og er i Disneys vanlige, lidt stive, udtryk. Vi er i den absolut lette ende, hvad angår findebøgers sværhedsgrad.

Målgruppen vil kunne finde lignende opgaver i Find prinsessernes ting fra 2005 og i Disney Prinsesser fra 2013, sidstnævnte er dog er mere udfordrende og med reelle myldrebilleder. Cathy Hapka udgav i 2013 den langt flottere billedbog Sofia den første, hvor man kan lære Sofia bedre at kende.

Lille findebog til absolut begynder-tingfindere. Særligt piger fra 4 års alderen vil genkende Sofia og begejstres over prinsessetemaet, men bogen efterlader intet større indtryk. Anvendelig, men ikke uundværlig.



Information and editions