Books / fiction for children / roman

Gemmesteder


Description


Line er ensom, da hun møder den karismatiske Maria. Maria er populær, men hun er også styrende og grænseoverskridende. Line kommer til at strække sig langt, og det kommer til at præge hende længe. Young adult for unge fra 14 år og voksne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Apr. 2022

By

By

Therese Bjerre Ekman

d. 8. Apr. 2022

Line er ensom, da hun møder den karismatiske Maria. Maria er populær, men hun er også styrende og grænseoverskridende. Line kommer til at strække sig langt, og det kommer til at præge hende længe. Young adult for unge fra 14 år og voksne.

Line er meget alene og bliver drillet i skolen, og hjemme er det heller ikke let, for hendes forældre har problemer, og Lines mor er psykisk skrøbelig. Da Maria og Line er afsted på den samme koloni, begynder de at snakke sammen. Maria er både sjov og opmærksom, og meget styrende og udspekuleret, og den usikre Line kommer til at gøre meget for at være rigtig i forhold til Maria. På den ene side stopper drillerierne, men på den anden side kommer Line til at være med til at gøre ting, også mod andre, som hun kommer til at fortryde længe efter. Bogens handling strækker sig fra 2000 til 2012, hvor Line og Maria er blevet voksne, Line har fået kæreste og Maria er flyttet til udlandet.

Det er en rigtig overbevisende skildring af et usundt venindeforhold, og af hvordan det kan præge livet mange år efter. Det antydes at Maria er psykopat, manipulerende er hun i hvert fald, og hun virker kynisk. Sproget og dynamikkerne pigerne/de unge kvinder imellem rammer plet, og mange i aldersgruppen vil kunne genkende situationerne.

Andre bøger til unge om svære, usunde og komplicerede venindeforhold kunne være fx PapirbryllupInstagirlHjertevedhæng, Instagirl og Hjertevedhæng : ungdomsromanAndre bøger til unge om svære, usunde og komplicerede venindeforhold kunne være fx Papirbryllup, og Hjertevedhæng : ungdomsromanAndre bøger til unge om svære, usunde og komplicerede venindeforhold kunne være fx Papirbryllup, Instagirl og : ungdomsroman.