Books / nonfiction / sygehistorier

Generation Utryg : antologi


Description


Såvel kendte som helt almindelige unges betragtninger om deres egen generation og psykiske lidelser samt personlige historier af unge, som selv har haft en psykisk sygdom.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 22. Mar. 2013

By

By

Jette Landberg

d. 22. Mar. 2013

For unge, der her kan læse om andre unge med psykiske problemer i en presset hverdag. Også for politikere, forældre og alle, der arbejder med unge.

Yngresagen og SFU har sammen lavet denne lille bog sammen med Psykiatrifonden for at aftabuisere et emne, der berører rigtig mange unge. Det er en lettilgængelig bog om generationen født i 1980'erne og 1990'erne, der altid som børn fik at vide, at de havde adgang til det hele. Sådan blev virkeligheden ikke, og selvrealisering og individuelle præstationskrav presser mange unge ud i depression, angst og stress. I første del giver en række fremtrædende unge deres tolkning af, hvorfor så mange unge går ned, her skriver bl.a. en radiovært, en politiker, formanden for HK Ungdom osv., efterfølgende kan man læse 9 personlige historier. Sundhedsminister Astrid Krag har skrevet en efterskrift med opfordring til at følge op politisk.

Der findes andre historier om unge med psykisk sygdom, i 2012 kom Egentlig altid mest levende af Arnhild Lauveng, hvor vi får 13 personlige historier om fx anoreksi og adhd. Sår på sjælen, 2004 har historier om angst, depression og stress, men den har mere præg af skolebog med faktabokse osv., hvor Generation Utryg er en blanding af personlige historier at spejle sig i og politisk opråb.

God at læse for de mange unge, der pludselig ser sig selv med en diagnose og her kan spejle sig i historierne, men skal især læses af politikere og andre der interesserer sig for, hvordan vores samfund skal udvikle sig.


Jyllands-posten

d. 10. Apr. 2013

By

By

Katrine Sommer Boysen

d. 10. Apr. 2013


Weekendavisen

d. 19. Apr. 2013

By

By

Johanne Mygind

d. 19. Apr. 2013



Information and editions