Books / fiction for children / roman

Genfærdet på Munkholm Slot


Description


Lars og Rune er sammen med deres forældre flyttet ind på Munkholm Slot, hvor en uhyggelig forbrydelse er sket for mange år siden, og siden har et genfærd strejfet rundt uden at kunne finde hvile ...

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Feb. 2002

By

By

Karsten Boll (skole)

d. 20. Feb. 2002

Denne letlæsningsgyser for mellemtrinnet - lix 17 - med iøjnefaldende forside vil kunne læses selvstændigt fra ca. 10-årsalderen. Gyset ligger på niveau med Titanics ti liv (02/11), men når ikke niveauet for Djævlespillet (02/09). Bogen tilfører ikke genren noget nyt, men kan supplere gruppen af lette gyserbøger. Selve forbrydelsen beskrives delvist og lidt abrupt i første og begyndelsen af andet kapitel, hvor handlingen foregår i starten af 1900-tallet. Herefter flyttes handlingen frem til 1998, og refereres gennem brødrene Lars og Rune på 12 og 14 år, der møder genfærdet på Munkholm Slot. De udvirker, at genfærdet kan finde ro, idet de er årsag til, at forbrydelsen fra indledningen opklares. Der er kun begrænsede miljø- og personskildringer, hvoraf de to brødre er de bedst beskrevne. Slotsmiljøet virker troværdigt, selvom det synes usandsynligt, at man ikke har set alle rum ved køb. Sproget er dialogrigt og ligefremt, og teksten er sat med store typer, der fremmer læsbarheden. Illustrationerne er grove helsides kulstregtegninger, som rammer stemningen udmærket. Dog virker ansigterne stive. Forfatteren er bl.a. kendt for titlerne Ild og våde (01/38) og Drengene fra Berlin (97/32).