Gennem min hånd

Forfatteren er en ung debutant, der i disse korte digte kredser om ophør og død. Det er superkorte digte, mange af dem består af mindre end 10 ord, et ord på hver linje. Der skal megendygtighed, talent og artistisk kunnen til at udtrykke sig så kort og alligevel dække et væsentligt udsagn, og det mangler hos Simon Grotrian. Han har villet skrælle al udenoms snak væk, så kun detabsolut væsentlige står tilbage. Resultatet er, at de fleste digte er blevet så komprimerede, at de næsten er uforståelige i deres indadvendthed. »Grøn plasticpose/skal hænder/skal skal dissehænder«. På mig virkede digtene hule og krukkede i deres selvhøjtidelighed. Måske er den korte form udtryk for, at der i virkeligheden ikke er noget at udtrykke? Der lefles meget for de nye, ungedigtere i disse år, men i dette tilfælde kan bibliotekerne godt vente og se, om Simon Grotrian skriver sig op til noget mere.

Read the full assessment