J.G. Ballards roman fra 1994 er en mellemting mellem William Goldings dystopi Fluernes herre og Lucy Irvines ligeledes filmatiserede selvbiografiske bog om to menneskers ophold på en Sydhavsø Drømmen om paradis. En gruppe personer besætter en fransk Stillehavsø for at standse nye franske atomprøvesprængninger og derigennem redde albatrossen. Deres forehavende lykkes, og gruppen laver et reservat på øen. Hovedpersonerne er en midaldrende matriark og hendes trofaste støtte en ung uerfaren mand. Ligesom i de nævnte bøger lever personerne ikke op til deres drømme om idealsamfundet, og de viser uhyggelige sider af sig selv. Ballard kommer i bogen omkring mange af sine tidligere anvendte temaer. I lighed med Højhuset beskrives et samfund i opløsning, hvor den stærkeste vinder, og som i romanerne Skabelsens dag og Verden under vand drives personerne af visioner mod katastrofen. Med udgangspunkt i sit aktuelle emne får Ballard sin roman til at pege mod flere retninger, inden han lader sine gennemprøvede motiver føre romanen mod dens nødvendige slutning. Læsere af såvel Ballards s.f.-romaner som hans selvbiografiske romaner bliver ikke snydt af hans nyeste roman om miljø og overlevelse.
