Books / fiction for children / roman

Giv Robot en chance!


Description


12-årige Mira bliver staldpige i sommerferien. Hun redder den forsømte og syge pony, Robot, fra at blive skudt og forelsker sig lidt i den søde og hjælpsomme Gustav.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 30. May 1996

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 30. May 1996

Bogen er en gennemsnitlig hestebog med en forudsigelig handling, som vil tiltrække hesteglade piger fra ca. 10 år. 12-årige Mira er endnu ikke blevet tosset med drenge som veninderne. Hun tilbringer sommerferien som staldpige og taber sit hjerte til en forskræmt, forsømt og syg lille pony, hvis tillid hun vinder. En dramatisk, men ikke på alle punkter særligt overbevisende handling fører frem til en lykkelig slutning. Mira får sin velfortjente pony, og i tilgift oplever hun sin første spæde forelskelse i den hjælpsomme og søde Gustav. De voksne er skildret som stereotyper. Bogens underholdningsværdi ligger i beskrivelsen af Miras følelsesmæssige tilknytning til den forsømte pony, og sprogligt og indholdsmæssigt er bogen overkommelig.


The libraries' assessment

d. 30. May 1996

By

By

Jørgen Carlsen (skole)

d. 30. May 1996

Mira på 12 år bor i Sverige. Familien har ikke råd til at holde hest, og hun har kun prøvet at ride en enkelt gang. Det faldt ikke heldigt ud, men alligevel elsker hun heste. Veninderne interesserer sig kun for drenge. Det gør Mira ikke, så sommerferien tegner til at blive svær at komme igennem, indtil hun tilfældigt møder hestepasseren Helen på 17 og bliver staldpige hos Roland, Helens chef. Mira falder for en lille forjusket og syg pony, som hun kalder Robot p.g.a. gangarten. Det bliver startskuddet til en mængde vanskeligheder for såvel Mira, som Robot. Roland har hele tiden villet sælge Robot, men der findes sluttelig en løsning, så Mira kan beholde ponyen, og der lægges samtidig op til en fortsættelse. Bogen berører en stor del af de områder, som en 12 årig piges liv og tanker drejer sig om: Forholdet til forældre, bror, veninder, drenge m.m., men der er også trøst og hjælp at hente fra andre voksne bl.a. farmoren. Den søde, velfortalte og ind imellem spændende historie er rimelig realistisk og delt i 13 små kapitler med overskrifter, der kan findes i indholdsfortegnelsen. Den ligner andre hestebøger og har ikke den store undervisningsrelevans. Det er først og fremmest en bog til fritidslånet, hvor den vil tiltale de hesteglade piger i 11 - 13 årsalderen, der får en rørende historie og mulighed for lettilgængelig identifikation med egne tanker og problemer.