Books / fiction for children / roman

Glashuse


Description


Den 16-årige Claire starter som studerende på Texas Prairie University. Hendes kollegium er elendigt, og hun mobbes af den studerende Monica og dennes forfærdelige veninder. Hun flytter derfor ind hos tre andre unge i nabobyen Morganville, der giver hende et fristed i deres hus, men de er mildest talt meget specielle. Byen er også meget speciel og styres af vampyrer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. May 2011

By

By

Vera Hollerup

d. 25. May 2011

Denne bog, der er den første i en serie, henvender sig til fans af bøger om vampyrer og andre overnaturlige væsener. Det er første gang, at forfatteren får udgivet en bog på dansk. Den fine forside udtrykker gotisk, feminin mystik og uhygge. Seriens titel bekræfter dette, og bogen kræver derfor ingen speciel formidling.

Rachel Caine er en amerikansk forfatter, og denne er hendes første bog på dansk. Det er en velskrevet, spændende og til tider sjov bog, der lægger sig fint i kølvandet på de efterhånden mange vampyrserier. Historien er bygget fint op og bliver både mere spændende og mere mystisk, som den skrider frem. Sproget er let flydende med en autentisk og ungdommelig sprogtone. Man lærer hurtig at acceptere vampyr-universets præmisser, og så fungerer historien fint. Hovedpersonen er den 16-årige Claire, der er så begavet, at hun får lov at starte på universitetet som 16-årig. Hun flytter ind på et kollegium, men bliver hurtigt mobbet ud. Så kommer hun i kontakt med tre andre unge og flytter ind hos dem i den nærliggende by, Morganville. Her går det op for hende, at byen styres af en bande vampyrer. Bogen slutter dramatisk med en rigtig cliffhanger - vi venter spændt på næste bind.

Denne bogs læsere skal selvfølgelig også læse vampyrserierne Nattens hus og The vampire diaries.

En livligt fortalt og elementært spændende vampyr-bog med "rigtige" onde, blodsugende vampyrer. Her er ikke sentimentalitet og romantik, som vi kender det fra nogle af de andre vampyr-serier.