Glatte hårdtpumpede puder

Leth har i sine sidste digtsamlinger demonstreret et sikrere greb om sproget end de fleste i den yngste generation. Den nye samling er nok en bekræftelse på det, her blot endnu bedre end før. Han har opgivet den voldsomme rumsteren rundt, han er ikke længere poeten som regissør, men er faldet ind i fordybede eksperimenter med sproget. Han gør ikke meget væsen af sig, men det er heller ikke nødvendigt: det er helt indlysende, at han her foretager sig ting med sprog og forestillinger, som der skal talentets held til at slippe godt fra. Hans digtning har vundet i intimitet og dristighed. Hvor er det dog skønt at bevidne denne stadige udvidelse af registeret hos dette sikre talent. Hans bedste bog til nu.

Read the full assessment