Books / nonfiction / billedværker


Description


En beretning om Roms tusindårige historie, om kultur, kunst m.m. fra grundlæggelsen til vore dage. Kronologisk opbygget med temaafsnit, samt afsnit om dagligdagen i byen og om det moderne Italien.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. May 2009

By

By

Kent Skov

d. 4. May 2009

Bogen er ikke en handy guide om Rom. Det er en coffee table bog - og en seriøs en af slagsen. Den giver en god baggrund og inspiration til rejser til byen, men er også en oplevelse i sig selv.

Flot og omfangsrig bog om Rom. Forfatternes intentioner er at give et solidt indblik i Roms historie og herligheder. Den er opdelt i hovedafsnit, der giver en fortløbende kronologisk fremstilling fra byens grundlæggelse frem til i dag. Rom gestalter med sin historie hele den europæiske kunst- og kulturhistorie, og den gennemgås fra grundlæggelsen og antikken over de store historiske perioder til vor tids moderne storby. Sideløbende med det supplerer TH og HS med en række fritstående afsnit om de væsentlige emner eller perioder, der præger byen: udvalgte bygninger, pladser, monumenter og personer samt den katolske kirke, fascismen, det romerske køkken, livsstilen og bilerne! Bogen er rigt illustreret med smukke og stemningssættende, men ikke kun glat forskønnende farvefotos af fotografen Anne Prytz Schaldemose. De udgør en selvstændig og bærende del af bogen. Udmærkede navne-, sted- og billedregistre.

Bogen er en stærkt udvidet udgave af de to forfatteres to tidligere bøger: Rom og de to udgaver af Bogen om Rom fra hhv. 1989 og 2000. TH har både skrevet guide- og madbøger om Rom og den fortrinlige samfundsbeskrivelse Italien.

En flot, indholdsrig og billedmættet bog om Rom, der rummer en masse historie og baggrundsstof, men også inspiration til selv at opleve byen.


Politiken

d. 20. June 2009

By

By

Lars Hedebo Olsen

d. 20. June 2009