Albummet fortsætter samlingen af gags og løjer, som kontorbuddet Vakse Viggo er årsag til / igangsætter af. Det er primært halvsides afsluttede fjollerier. Vakse Viggo er øretæveindbydendestupid og snu, lasket og opfindsom. Hans arbejde optager den mindste del af hans tid, og ethvert firma i den virkelige verden ville han have været fyret efter 1½ sides aktivitet, men Franquin morersig med at have ham i redaktionslokalet. Det er underholdende 'falden på halen- komedie' serveret med charmerende lethed. Et par steder brydes de faste rammer og 'opfinderen' Viggo præsenteres i ennoget selvhøjtidelig prosatekst eller siderne udfyldes med et nostalgisk tilbageblik på en episode med en løveunge på redaktionsbesøg. Det søges gjort vedkommende. Det lykkes ikke. Det gør restenaf albummet derimod. Herlige figurer, veltegnede og præcist farvelagt, gør det til en oplevelse at gå på opdagelse i og nyde billederne. Sproget er enkelt, men voksent, talesprog uden jargon.Håndtekstningen erdesværre nogle steder ret gnidret og svært læsbar, men elever fra 4.kl. vil givet more sig med denne uforpligtende underholdning.