Games / computergames

God eater 3


Description


Actionspil. Japansk action-RPG. Året er 2071 og de store aragami-monstre er tilbage. Grib et hightech-sværd og kast dig ud i kampene side om side med andre krigere.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. Oct. 2019

By

By

Finn Christiansen

d. 2. Oct. 2019

Japansk action-RPG. De store aragami-monstre er tilbage og du skal hjælpe med at bekæmpe dem. Grib et hightech-sværd og kast dig ud i kampene side om side med andre krigere. Fra 13 år.

God eater-serien foregår i år 2071, hvor kæmpemæssige aragami-monstre æder alt levende på Jorden. Du er blandt en gruppe overlevende krigere, som med overdimensionerede våben forsøger at bekæmpe aragamierne. Spillet er et action-RPG med et gameplay, som primært består af exploration og hack'n slash-kampe. Man kæmper altid i grupper, hvor dine medspillere enten er bots, co-op-spillere eller spillere, som du går i team med online. Samarbejde mellem spillerne er en nødvendighed for at kampene mod monstrene ender med sejr. Sprog: japansk eller engelsk.

Serien startede i 2010 og er mest kendt fra Sonys daværende mobile PSP-platform, som er sammenlignelig med Nintendo Switch. Spilseriens hovedidé er videreført til nærværende opdatering, nemlig at jage og dræbe gigantiske monstre i teams. En fremragende intro i animé-stil skyder spillet i gang - og så er man ellers rigtig godt underholdt igennem de første missioner. Men de ellers velsmurte kampe bliver desværre hurtigt plaget af repetition. Selvom ens våben opgraderes og monstrene bliver stærkere, så er det blot mere af det samme. Sværhedsgraden afhænger af dine (og dine medspilleres) samarbejdsevner. Det gør underholdningsværdien skrøbelig. Kan magtes fra 13 år. PEGI: 12 og ikoner for sprog og vold.

Monster hunter-serien, fx Monster hunter generations ultimate (Nintendo Switch).


The libraries' assessment

d. 12. Feb. 2019

By

By

Martin Jørgensen

d. 12. Feb. 2019

Actionpacked spil hvor guder skal nedkæmpes med store våben i et højt tempo. For fans af mangaprægede actionspil. Fra 12 år.

I en post-apokalyptisk verden er jorden hærget af gigantiske monsterguder kaldet Aragami. Som spiller med magiske evner drager man ud på missioner alene eller med venner, for at finde og nedkæmpe monstrene. Standardvåbene er som regel overproportionerede og magiske sværd og økser, som er det eneste der kan nedkæmpe de store uhyrligheder. Missionerne følger et mønster, hvor man sporer, finder og nedkæmper et monster, hvorefter man optjener point der giver bedre våben og øgede evner. Der er mængder af våben og angrebskombinationer, og man har også muligheden for bogstavelig talt, at overtage nogle af monsterets superkræfter ved at spise dele af det. Grafisk er spillet set i tredjeperson i en dyster verden, tegnet i mangastil. Der er mulighed for multiplayer for op til 8 spillere.

Historien der driver spillet er en tynd kop te, der desværre spænder lidt ben for gameplayet. Stemmeskuespillet nærmer sig det pinlige, men selve missionerne er en fest af dygtigt designede monstre, fede angrebskombos og masser af knappetryk på controlleren, der vil glæde fans af genren. Tempoet er højt og farverigt. Mulighederne for store multiplayergrupper er regulær fest. PEGI er 12.

De første 2 titler i serien har ikke været tilbudt bibliotekerne. Den helt klare konkurrent er Monster hunter - world (Playstation 4), der har en del lighedspunkter i spilopbygning.