Books / fiction for children / fantasy

Gode kræfter samles


Description


Fantasy. Dian er ved at komme til kræfter og får overdraget Dragesværdet. Foglan skal lære ham at bruge det, men vil han lære det af en pige?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 22. Oct. 2003

By

By

Kristian Nielsen (skole)

d. 22. Oct. 2003

Dian, som blev alvorligt såret af gobliner i 7. del af Drageherren, er nu med hjælp af Hagas magi og urterne fra Sumpen ved at komme til hægterne igen. Snart er han så rask, at Haga overdrager ham dragesværdet og siger til ham, at han nu skal lære at bruge det. Da han får at vide, at Foglan, Hagas datter, skal træne med ham, bliver han sur og siger, at han godt kan bruge sværdet. Han kan dog end ikke få sværdet ud af skeden og må dog erkende, at uden Foglans kendskab til magi kommer han ingen vegne. Efter nogle forviklinger kommer der gang i træningen og de to bliver gode venner. I løbet af den forestående vinter skal de planlægge slaget mod Nagir, Terras onde konge, som ikke er en rigtig konge fordi han ikke har Dragesværdet. Dette bind adskiller sig fra de foregående syv ved at Dian ikke på noget tidspunkt er i livsfare, og hele tiden er omgivet af gode venner, mens der lægges op til den endelige, afgørende kamp mellem det onde og det gode. Sprogligt er den på linie med de foregående. Hans Høygaards illustrationer følger og supplerer igen teksten meget fint, både i streg og stemning. Omslagsilustrationen vil også med dette bind være med til at "sælge" bogen til målgruppen, elever fra 2.-3. kl. (8-9 år) og ældre svage læsere. Velegnet til højtlæsning i indskolingen.


Folkeskolen

Årg. 121, nr. 50/51/52 (2004)

By

By

Mogens Bille

Årg. 121, nr. 50/51/52 (2004)