"Efter at være gendannet, opløst og gendannet igen kan The Monkees fejre 50-års jubilæum med deres første album i 20 år - og tilmed det bedste siden storhedstiden. Sammen med en A-liste af sangskrivere, fra Noel Gallagher og Paul Weller til Rivers Cuomo og Andy Partridge, springer de al mellemliggende udvikling over og finder tilbage til 1966 med en ubekymret poptone, der er ramt lige midt i solskiven på sange som 'You Bring the Summer', 'Me & Magdalena' og 'She Makes Me Laugh'. En lige så overraskende stærk som generøs fejring af deres fortid".