Books / nonfiction

Grænselandet : Tøndersagen efterforsket


Description


I en vekselvirkning mellem morens beretning og forfatternes oplevelser i Sønderjylland analyseres den såkaldte Tøndersag om misbrug af børn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Kent Skov

2007

Bogen er interessant for de, der foretrækker barske beretninger fra det virkelige liv, men også for folk der beskæftiger med socialt udsatte og mennesker med psykologiske problemer og den adfærd, det afføder.

Kontroversiel reportage- og dokumentarbog om den stærkt opsigtsvækkende "Tøndersag" om seksuelt misbrug i en familie. De to journalister, der også stod bag den velskrevne dokumentar Ingen kender Dagen om det ambitiøse avisprojekt går til stoffet med forskellige synsvinkler. De efterforsker dels sagen via interviews med de af sagens involverede de kan få adgang til, men sætter også sagen i den lokale kontekst: en socialforvaltning præget af ansvarsforflygtigelse og den elendighed, som forfatterne karakteriserer dette grænseområde som, præget af trøstesløshed og forfald. Endelig gengiver de som bogens egentlige scoop lange udrag af den dagbog, som moren til de misbrugte piger har skrevet. Hun giver sin detaljerede version af sagen og beskriver intenst en trist opvækst og sit voksenliv.

Tidligere i år udkom bogen Tøndersagen, som er en straight reportagebog. Forfatterne her er dog hele vejen meget kritiske over for den måde medierne, især Ekstra bladet, har dækket sagen undervejs, som de finder udpenslende og uetisk. Bogen her er velskrevet og har flere vinkler og i betragtning af sagens omfang og karakter er den meget relevant.

Stærk og medrivende beretning om Tønder-sagen sammensat af interviews med de involverede, egen research og uddrag af morens dagbog.