Books / nonfiction for children

Græskar


Description


Billedbog om græskarrets livscyklus fra frø til moden frugt, med omtale af rodudvikling, kim-blade, blomstring, bestøvning, græskarfrugten og hvordan den kan bruges.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. July 2002

By

By

Bente Nielsen

d. 29. July 2002

Denne udmærkede fagbilledbog fortæller i tekst og billeder meget udførligt om den proces, en græskarkærne gennemgår fra frø til frugt. Store tydelige og instruktive farvefotos følges af en sober, men enkel og let forståelig tekst. Der fortælles om frøet, der bliver sået, om de første kimblade, om de rigtige blade og om rødderne, der suger næring til planten. Senere fortælles om blomster og frugter, og hvad den modne frugt kan bruges til. Hele plantens livscyklus og udvikling gennemgås nøje på et fagligt niveau, som er passende for målgruppen. Der afsluttes med en biologisk ordliste samt et register. Layoutet fremtræder varieret, åbent og indbydende. Forfatteren har tidligere produceret enkelte fagbøger for børn. Der findes intet tilsvarende om græskarplanter, men bogen kan også anvendes til en generel snak om planter og deres vækst. En god og anvendelig fagbog, som kan bruges selvstændigt af 9-10-årige og til oplæsning og billedkigning fra 5 år.


The libraries' assessment

d. 29. July 2002

By

By

Steen Agger (skole)

d. 29. July 2002

Ny serie, hvor der foreløbig er planlagt fire titler. Her drejer det sig om det store halloween-græskar, som amerikanerne kalder pumpkin. Bogen fortæller om frøet, rødder, kimblade, plantens udvikling, blomster, bestøvning og om den modne frugt, og hvad den kan bruges til. Bagest er der ordliste, en illustreret oversigt over plantens livscyklus og stikordsregister. Bogen er forsynet med store, skarpe farvefotografier og en enkelt tegning af frøets indre bygning. Teksten er kortfattet og sat med meget store typer. Sammensatte ord skrives med bindestreg. Bogen kan selvlæses fra 3. klassetrin. Den giver god oversigt over plantens udvikling, og hvor lang tid den tager, men man får ikke helt indtryk af plantens voldsomme vækst. Græskar egner sig bestemt ikke til forsøg i vindueskarmen! Undertegnede, der er leverandør til skolens årlige halloweenarrangementer, har afsat ca. 40 kvadratmeter køkkenhave til græskardyrkning. Der findes andre bøger om planters udvikling fx Solsikken - en plante (2001), der fortæller mere bredt om planter.



Information and editions