Books / nonfiction for children / roman

Græske guder : de tre brødre


Description


Historien om hvordan de tre gudebrødre Zeus, Poseidon og Hades kom til at dele verden imellem sig så Poseidon fik havet, Hades De Dødes Rige og Zeus fik Himlen og flyttede ind på Olympen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Dec. 2011

By

By

Merete Flensted Laustsen

d. 6. Dec. 2011

Let læst fagbog om den del af den græske mytologi der handler om de tre brødre Zeus, Poseidon og Hades og deres kamp mod deres far - Kronos. Fra 9 år.

Forfatteren er kendt fra et par billedbøger på dansk i faktionsgenren. Illustrator er tegner på Bandekrig 145 en graphic novel fra 2010. En superdramatisk forside med de tre gudebrødre Zeus, Poseidon og Hades, der er klar til at kæmpe mod deres far Kronos om magten over det hele. Godt dækkende for resten af bogens indhold der starter med at fortælle lidt om det at have guder. Også at vi nu om stunder kun har 1 gud, men at der altid er hjælpere. Derefter historien om, hvordan de tre gudebrødre kom til at dele verden imellem sig så Poseidon fik havet, Hades de dødes rige og Zeus fik himlen og flyttede ind på Olympen. Mellem hvert kapitel er der en kort faktatekst (lavet i en anden typografi), der forklarer forskellige begreber indenfor den græske mytologi. Eksempelvis hvad "Ichor", "Orakel", "Elysion" m.m. er. Der er et stort persongalleri af guder og helte i den græske mytologi, men det er et udemærket valg der er taget her, at fortælle basishistorien om hvordan hele den mangfoldige helte- og gudeverden starter. Sproget er let og sat med store typer og de s/h tegninger er både humoristiske og helteagtige i tegneseriestil.

Serien Lette legender er er lidt lettere og ellers kan de gode i målgruppen snildt læse serien Percy Jackson & olymperne.

Underholdende græsk mytologi, der nok skal tiltale dem fra 9 år.