Books / nonfiction / digte

Graffiti : digte og skrift


Description


Digte, taler, hyldestskrifter og Facebookopdateringer af Asger Schnack (f. 1949).

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. Sep. 2017

By

By

Thomas Olesen

d. 19. Sep. 2017

Schnack deler rundhåndet ud af erindringer, smukke digte, hyldestskrifter og andet godt i anarkistisk alfabetiseret storværk. Nye Schnack-fans kan hoppe på her.

Værk udgivet i forbindelse med 50-året for Asger Schnacks debutdigtsamling "Øjeæbler" fra 1967. Værket indeholder tekster ordnet efter alfabetisk princip, fra A - Å. Teksterne varierer fra Facebookopslag og hyldestskrifter til over 200 digte, aldrig tidligere udgivet på bogform. Prosateksterne kredser om litteratur og musik (fra jazz til Bowie) og indeholder tekstanalyser og anbefalinger. De varierer fra det encyklopædisk-informative med eksakte data om årstal og udgivelser til det essayistiske og fabulerende. Digtene spænder ligeledes vidt, fra stiliserede, ordnede digte til frie vers. Ofte arbejdes der med spændinger og modsætninger og en subjektivering af rummet, imens tiden og sproget går igen som centrale (modernistiske) topikker, som fx her i digtet 'Ild': "Det forsvundne kommer ikke igen som billeder / men tilbyder sig som det yderste af flise / man knap nok kan stå på (...)".

Eminent! Schnack har en enorm viden om litteratur og musik. Teksterne er struktureret efter en skøn alfabetisk logik; den strenge alfabetiske orden bryder med den anarkistiske samling af tekster, som giver en dynamisk læsning og peger på uventede forbindelser ml. teksterne.

Lignende betydningsfulde forfatterskaber findes hos Klaus Høeck, Peter Laugesen, Bob Dylan m.fl.


Information

d. 28. Nov. 2017

By

By

Erik Skyum-Nielsen

d. 28. Nov. 2017