Books / fiction for children / noveller

Grantræet


Description


Eventyret om grantræet, der brændende ønsker at blive voksent og opleve alverdens ting. Men da det er blevet smidt væk efter julen, længes det alligevel tilbage til den dejlige skov.

Reviews (8)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Sus Rostrup

d. 19. Dec. 2018

Det er ikke nogen taknemmelig eller let opgave at illustrere H. C. Andersens eventyr, alt er udtrykt i teksten - også det visuelle - ingen illustrationer kan nå på højde med den. Alligevel ved enhver børnebibliotekar, at en billedbogsudgave af et af eventyrene er uendelig kærkommen, børn griber dem med begærlighed, og Grantræet vil være et yderst velkomment supplement til julebørnebøgerne bl. a. Men hvorfor Svend Otto S. er valgt til at illustrere, er mig en gåde. Han er ikke rædsom, han er en upersonlig men habil illustrator og tegner, og det er en samling nydelige julekort, der illustrerer dette eventyr, der har krav på en kunstners helt personlige udformning og styrke. De lette akvareller, der i udflydende farver viser moderne børn i gamle dragter, uden karakteristik, uden personligt præg, er ikke dårlige, de er kedelige - og de er langt fra gode nok, hverken til teksten eller til børnene.


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

Erik Godske

d. 5. Apr. 2019

Eventyret er velkendt, symbolikken ligeledes. Den foreliggende udgave er en billedbog, der adskiller sig fra ældre ved en moderniseret retskrivning med store tydelige bogstaver, hvad der letter læsningen for nutidsbørn. Illustrationerne af Svend Otto S. er udført som akvareller. De viser det væsentlige af hver sides tekst og er ganske i stil med denne. Det vil være naturligt at anskaffe denne billedbog både i børne- og skolebibliotekerne, da den er udmærket som oplæsningsbog for de yngste (4-6 år) og kan læses fra 4. skoleår.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Gitta Jürgensen

d. 18. Dec. 2018

H. C. Andersens Grantræet er både et dejligt juleventyr og en fin, livsklog historie. Når man tænker på eventyret, tænker man i samme åndedrag på Svend Otto S. og hans atmosfærefyldte ogfortællende akvareller, der passer så perfekt til. I denne nye billedbogsudgave er der sket meget i forhold til de tidligere udgaver. Alle de gamle billeder er med igen sammen med mange helt nye.Det giver mere liv og ekstra miljøkolorit. Formatet er ændret til stort billedbogsformat (ligesom Den lille pige med svovlstikkerne) med dobbelte billedopslag. Det skulle give bedre mulighedederfor et flot lay-out, som desværre ikke rigtig er udnyttet. En del opslag virker rodede og uharmoniske. De små og store billeder er ikke i balance, og ofte gennemskæres billederne af bogens ryg,hvilket forstyrrer billedoplevelsen. Til det positive hører, at papirkvaliteten er blevet langt bedre. Papiret er lækkert og blankt, og farverne fremtræder meget klarere og mere intense end i dengamle udgave. Dette oplevessom en stor forbedring, netop fordi Svend Otto S. så bevidst bruger farveskalaen til at udtrykke de skiftende følelser og stemninger: Juleaftens lysende, varme farver,da træet en kort lykkelig stund stråler i al sin glans og som kontrast det kølige blå lys om natten, da juleaften er forbi, og træet står alene i den tomme sal. Bogen fremtræder ny og frisk, men demange fine illustrationer havde fortjent en mere helstøbt og velfungerende opsætning.


The libraries' assessment

d. 28. May 1998

By

By

Lise Lotte Larsen

d. 28. May 1998

Nye billeder til eventyrets oprindelige tekst om grantræet der forsømmer at glæde sig over det, det har til fordel for sugende længsel efter "noget mere". I forvejen findes udgaver med ill. af hhv. Bernadette og Svend Otto S. Denne har relativt få billeder i forhold til den lange tekst og zoomer ikke så tæt ind på historiens aktører som Svend Otto og giver dermed heller ikke helt samme mulighed for indlevelse. Men her er fin teknik, stemningsskabende farver og gamle overklassedage (af ubestemmeligt nationalt tilsnit) for fuld udblæsning Så mon ikke der i julebogstidens rivende efterspørgsel kan blive plads til også denne udgave?.


The libraries' assessment

d. 28. May 1998

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 28. May 1998

Eventyret om en det lille grantræ med så meget barkepine af bare længsel efter noget andet, noget mere, noget større at det aldrig rigtigt kommer i gang med at leve her og nu har lige så meget at sige mennesker i alle aldre som da det blev skrevet. I denne billedbogsudgave er teksten den originale fra 1845 blot tilpasset moderne retskrivning. Den er ret tæt sat i lange linier, hvilket først gør den egnet til selvlæsning efter den sædvanlige billedbogsalder. Der er et billede på hver side med skarp adskillelse mellem tekst og billede. De er i skiftende formater fra hele opslag til halvsides. Det er umiddelbart ganske nydelige, omend lidt ordinære farvescenerier, men sammenholdt med den nærmest foregående billedbogsudgave - Svend Otto S.s fra (93/42), som de faktisk ligner i både tegneteknik og farveholdning - virker de helt anderledes tamme og uopfindsomme. Det er hurtigt aflæste, kønne gengivelser af stillestående scener fra historien, men nærmest sløvt neutrale i forhold til indholdet - uden eventyrlighed. De henlægger begivenhederne til et rigt, højborgerligt miljø i en tid, hvor tjenerne bærer pudderparykker og viser oftest hændelserne set på afstand med kun ganske få nærbilleder.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Man kan læse et gammelt og kendt eventyr på en ny måde, når en ny illustrator kommer til. - Gennem denne store, flotte billedbog skaber illustrationerne stemninger og spiller på den spinkletone af vemod, der også ligger i historien om grantræet, der altid drømmer om det næste og det bedste og glemmer at leve i nu'et. Teksten står stor og tydeligt og uforkortet i følgeskab medhelsides illustrationer og af og til på farvet bund, hvor billedet breder sig ud over en dobbeltside. Gul er sommeren, gul er forventningen, hvid og blå er vinteren, og grå er den glemte krog påloftet. Naturen, dyrene og menneskene fanges i mange detaljer historien igennem, men dæmpet, stilfærdigt, næsten sløret. - Julebog eller ej. - Om man har Grantræet i forvejen eller ej - man børunde børn og voksne, sammen eller hver for sig, oplevelsen af denne harmoni mellem ord og billede. For større børn er der tilmed en god mulighed for billedfortolkning og sammenligning mellemforskellige illustratorers udtryk,hvis man har materialet til det.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Margot Andreasen

d. 18. Dec. 2018

Billedudgave af H. C. Andersens kendte eventyr om det lille grantræ, der ikke er tilfreds med sit liv ude i naturen og først for sent opdager, hvad det har mistet. Teksten er den samme som iGyldendals billedudgave med Svend Ottos illustrationer. Men billedsiden er unægtelig en anden. Bernadette skildrer eventyret helt anderledes end Svend Otto. Hans billeder signalerer klart et danskmiljø, mens hendes virker mere østeuropæiske i deres tolkning af miljøet. Hendes stil er den naivistiske og meget enkle uden særlig mange detaljer. Efter min opfattelse, når hende stive billederikke ind til fortællingens kerne, men nøjes med at bevæge sig på overfladen. Hvert billede fylder en hel side eller et helt opslag. De er farvelagt med kridtfarver og fremstår golde ogstemningsforladte sammenlignet med Svend Ottos varme stemningsfulde julebilleder. Kunstnerisk er Bernadettes illustrationer dog ganske acceptable, men jeg synes ikke de harmonerer med H. C.Andersen. I hvert fald forekommer detmig, at det er svært at forlige sig med dem, når man kender Svend Ottos fortolkning af Grantræet.


Jyllands-posten

d. 20. Dec. 1990

By

By

Ellen Buttenschøn

d. 20. Dec. 1990