Games / computergames

Gravel


Description


Racerspil. Sæt dig bag rattet i en af de fede off-road biler og kæmp dig gennem udfordrende terræner efter det endelige mål som Champion. Kæmp mod boss'erne i spillets fiktive reality TV-show.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Feb. 2018

By

By

Finn Wraae Poulsen

d. 14. Feb. 2018

Sæt dig bag rattet i en fed off-road bil og kæmp dig gennem udfordrende terræner. Fra 10 år.

Gravel er et off-road racerspil som tilbyder brugeren en pæn håndfuld discipliner indenfor denne specifikke genre. Her kan nævnes cross country, stadium circuit, speed cross, og wild rush, hvoraf nogle er single-player baserede og andre online-baserede. Gravel er baseret på den velafprøvede spilmotor Unreal Engine 4, som sikrer en relativt flydende afvikling af spillet. Hovedvægten i spillet ligger på career/story-mode, som bygger på en fiktiv TV-serie ved navn "Offroad masters", hvor man starter helt fra bunden og kæmper sig op til toppen af gamet ved at besejre en række boss'er i en temabaseret ramme. Sprog: engelsk.

Spillet præsenterer sig som en meget varieret arcade-style racer, men læner sig også op af de mere realistiske racerspil. Der skal investeres lidt tålmodighed og øvelse i denne off-roader, for man flyver ikke bare lige afsted mod trofæerne. PEGI: 3. Kan spilles fra cirka 10 år.

Et andet nyere spil i genren er Baja - edge of control HD (Playstation 4) fra 2017, men der findes en lang række af rally-spil, som genremæssigt er sammenlignelige bl.a. Colin McRae-serien.