Gray : et skuespil om at søge tro og tillid

Desværre har jeg ikke læst Dorian Grays billede af Oscar Wilde. Det ville tydeligvis være en fordel inden man læser denne monolog om vor nutidige Gray, der er plastickirurg om dagen og escort-fyr om natten. På forskellig vis er det lykkedes ham at holde sig ung og gudesmuk på ydersiden, mens hans indre langsomt forfalder i ælde og ubevidst ondskab. Når man læser teksten - hovedpersonens monolog - ved man ikke, hvad han har gjort, men mindst ét mord antydes, og politiet er tydeligvis på jagt efter ham. Det vil tage en lille times tid at yde denne tekst retfærdighed på en scene, og det må kræve en helt usædvanlig dygtig skuespiller. Teksten er hverken entydig eller stringent, men den virker yderst suggererende. Den stiller mange spørgsmål om livet i sig selv og vore livsværdier, men der er ikke antydninger af svar nogetsteds. Som læser fornemmer man hele tiden en snigende uhygge under teksten: hvad er det, han har gjort? På scenen med den rigtige skuespiller må det kunne virke stærkt. Sidst Morti Vizki udsendte dramatik var Ulvetime & Aknaton (2000) ligeledes små stykker fyldt med først og fremmest poetisk dramatik.

Read the full assessment