Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Greb om analysen : en opslagsbog


Description


Opslagsbog til tekstanalyse, der præsenterer analysemodeller til brug ved analyse og fortolkning af forskellige teksttyper og genrer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Jan. 2010

By

By

Bodil Pedersen

d. 12. Jan. 2010

Denne håndbog/opslagsbog til danskfaget henvender sig primært til elever i folkeskolens ældste klasser, men kan også anvendes på ungdomsuddannelserne.

Den er en håndsrækning til tekstarbejdet i danskundervisningen. Der er fire kapitler, hvor hovedområdet giver et signalement af og indfaldsvinkel til forskellige genrer og deres særkende - og hvilke analysemodeller der er velegnede. Derefter kommer en kortere liste over topmodeller (som fx aktantmodel og berettermodel) I afsnittet om guides er der gode råd at hente om eksempelvis fremlæggelse og til sidst lidt forskellig info om symbolik og grammatisk analyse. Bogen er overskuelig i sin opbygning.

I samme kategori kan nævnes en af Gyldendals små opslagsbøger Litteraturens redskaber, 2003. Den er udelukkende opbygget alfabetisk og har tilhørende små teksteksempler. De to bøger vil kunne supplere hinanden fint.

Det vanskeligste ved tekstarbejde er at rykke sig fra iagttagelser og analyse til en decideret tolkning. Det arbejde fungerer ikke uden en vis selvstændig refleksion og undren. Bogen giver ikke særlige anvisninger på, hvordan man kommer dertil, men i kraft af sin oversigtsform kan den give overblik, være en udmærket støtte på vejen og et fundament man som elev - og lærer - søger tilbage til undervejs.