Books / fiction for children

Grøflingen


Description


Billedbog. Den eneste lille Grøfling er bange for mus. Mus med store skællede haler og modbydelige knurhår. Men findes de?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. July 2004

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 28. July 2004

En billedbog i den populære "Monstre kan også være bange-genre". I dette tilfælde er monstret en grøfling, en slags charmerende troldeuhyre med en lodden fremtoning, et heftigt underbid og udstående øjne. Grøflinger bor i far-søn konstellationer i skove og i dette tilfælde frygter yngste grøfling ret meget mus. En skræk hans far bærer ved til med uhyggelige beskrivelser af mus med lange skællede haler og modbydelige knurhår. Men lille grøfling kaster sig naturligvis ud i at opsøge sådan et væsen, og da han endelig finder en mus, er han ikke så imponeret. Men den kloge narrer den mindre kloge. Musen udnytter månen og sin egen skygge til at snyde grøflingen, så den styrter hjem til fars trygge hule. Det er en lige-ud-af landevejen billedbog, som mindre børn fra 3 års alderen vil hygge sig med ved sengetid. Den er ikke specielt original hverken i handling eller illustrationer, men den har en vis charme og humor og er let at billedlæse. Farvelægningen er varm og blød og det er svært at blive bange for de kluntede grøflinger. Vi kender makkerparret bag bogen fra andre billedbøger, som Sneglen og hvalen (04/04).



Information and editions