Books / nonfiction / kogebøger

Grundkøkken


Description


Moderne grundkogebog med basisviden om de forskellige råvarer, redskaber og grundteknikker i køkkenet samt opskrifter der spænder vidt fra velkendte retter til kommende klassikere i det danske køkken.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2008

By

By

Lone Krøgh

d. 18. Nov. 2008

En ordentlig kleppert af en grundkogebog på næsten 600 sider, som kan bruges af alle, der er interesserede i at lave god mad fra bunden - og som vel at mærke er indstillet på, at et godt måltid ikke kan tilberedes på 25 minutter eller uden gode råvarer.

D'herrer Kirk og Maarbjerg er deres forholdsvis unge alder til trods erfarne kokke, køkkenchefer og madformidlere. I denne moderne grundkogebog øser de på de første 100 sider ud af deres viden om råvarer, tilberedningsmetoder og køkkenredskaber, og resten af kogebogen er helliget gode opskrifter på velkendte retter og kommende klassikere i det danske køkken. Der er næsten 300 opskrifter inden for kategorierne supper, grøntsager, skaldyr, bløddyr, rundbugede fisk, fladfisk, kalvekød, oksekød, svinekød, lammekød, hønsefugle, andefugle, hårvildt, fjervildt, brød, kager & desserter. Ikke alle opskrifter er illustreret, men en del er, og fremgangsmåden er beskrevet, så det er til at forstå.

Ikke en coffee table book og titlen til trods heller ikke en typisk flytte-hjemmefra-kogebog. Derimod en fin overbygning og modernisering af de køkkenfærdigheder og det repertoire, som den nogenlunde erfarne køkkenskriver kan formodes at have.

Inspirerende og grundig kogebog, der med udgangspunkt i glæden ved god mad, formidler viden om råvarer og tilberedningsmetoder, og sidst men ikke mindst giver en række opskrifter på velkendt dansk mad og måske kommende klassikere. En ordentlig moppedreng, som vil være god at lade sig inspirere af.


Berlingske tidende

d. 7. Dec. 2008

By

By

Søren Frank

d. 7. Dec. 2008


Politiken

d. 27. Nov. 2008

By

By

Liz Haltrup

d. 27. Nov. 2008