Books / fiction for children / rim

Gud, Thor og oldemor : og de andre oppe i himlen


Description


Billedbog. Oldemor er død og på vers forestiller hendes oldebarn sig, hvordan hun hygger sig i himlen med at rydde op og herse med Gud og alle englene.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Sep. 2008

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 1. Sep. 2008

Rimet billedbog om døden, som kan læses op for børn mellem 4 og 8 år, også for dem som måske ikke lige står i en aktuel sørgesituation.

I hyggelige, lune og taktfaste vers fortæller bogens hovedperson om sin oldemor Rosalil, som nu er død og i pigens bevisthed nok sidder i himlen med Gud, Thor, alle englene og de andre afdøde og hygger sig. Men pigen forestiller sig også, at oldemor nok tager nogle af sine jordiske vaner med op i de himmelske gemakker såsom at ordne og rydde op, snakke som et vandfald og bestemme over selv Gud. Men oldemor holder også øje med sin levende familie, og når hun græder af længsel, regner det på pigen og hun kan også trøste på afstand. Og engang om meget lang tid skal de ses igen på en sky komplet med Madam blå og småkager. Både forfatter og illustrator er velkendte i børnebibliotekerne, og bogens glade og livlige illustrationer passer rigtigt godt til den usentimentale og positive stemning, der (undskyld mig) hviler over bogen.

En anden bog med samme børnevenlige trøsteeffekt er Thomas Windings Bedstemor i himlen (00/04).

Det er ikke en bog til den helt store og meget nære sorg, som hvis det er en forældre eller et andet tæt familiemedlem, man har mistet. Men som en hyggelig og sød trøstebog, hvor døden og himlen anskues fra den både lidt gammeldags og barnlige vinkel, er den velegnet. Og rime det kan hun!.