Guldægget; den famøse arv, som de fire søskende venter på. Men Leo skal betale en erstatningssag og Guldægget mindskes. Snart må de sande, at tilværelsen ikke kan blive som før. Til læsere af familiehistorier med et bredt persongalleri.
De tre søskende, Melody, Beatrice og Jack har alle sat deres lid til Guldægget; en arv som bliver frigivet på Melodys 40 års fødselsdag, der hastigt nærmer sig. Deres bror Leo lever livet i fuld fart og efter en uheldig hændelse, bliver Guldægget tømt for midler efter en erstatningssag. Familieidyllen krakellerer alt imens de tre søskende venter på, at Leo skal betale dem tilbage. Snart må de sande, at Leo løber fra ansvaret og de må se i øjnene, at livet ikke kan fortsætte, som det hidtil har gjort, men måske er det slet ikke så tosset endda? Det er forfatterens debutroman og rettighederne til en tv-serie er allerede blevet solgt.
En fængende familieroman med masser af intriger, hemmeligheder og kærlighed. Romanen er velskrevet med et godt persongalleri, som har mange glæder og sorger.
Kan sammenlignes med forfattere som Henriette Rostrup eller en mildere version af Katrine Marie Guldager.