Vidste du, at man i Danmark, for mange år siden, har fundet to store horn af guld? Læs bogen om guldhornene, og find ud af, hvem der fandt dem, og hvad der skete med dem. Kan læses, hvis man er 10-12 år.
En ny let læst fagbog i serien "Fakta 3". Man kan bl.a. læse om, at de to guldhorn blev fundet i jernalderen med næsten 100 års mellemrum. Man hører også om en fattig guldsmed, som var mere end almindelig interesseret i guldhornene. Teksten er delt ind i 14 kapitler med hver sin overskrift, og der er fotos og illustrationer på alle opslag. Forrest er indholdsfortegnelse og bagest stikord og forslag til, hvor man kan læse mere om emnet. Der er opgaver til bogen på forlagets hjemmeside. Bogen har hårdt omslag.
Rigtig god fagbog skrevet i et fyldigt, flydende sprog. Der er tilpas mængde af information til, at læseren kan forstå sammenhængen og den historiske ramme. De mange fotos og illustrationer virker motiverende for læsningen, og hjælper til med at forstå teksten. Der er fx en illustration af rune-alfabetet i kapitlet "Tegn", hvor runerne omtales. Bogen er særdeles velegnet til opgaveskrivning, men kan også bruges til lystlæsning.
Hvis man har lyst til at læse mere om runer, kan man fx læse RunerGrauballemanden. Det er også en letlæst fagbog i samme serie som "Guldhornene". Man kan også læse Grauballemanden. Den handler om et andet vigtigt fund i jernalderen, Grauballemanden. Bogen er i serien "Fakta. Maxi"Hvis man har lyst til at læse mere om runer, kan man fx læse Runer. Det er også en letlæst fagbog i samme serie som "Guldhornene". Man kan også læse . Den handler om et andet vigtigt fund i jernalderen, . Bogen er i serien "Fakta. Maxi".