"Det er så oplagt at skabe en scenisk fortolkning af dette nøgleværk ... Resultatet er overvældende og oplysende på én gang. Overvældende fordi Pierre Audi skaber et helt særligt rum for handlingen. Ikke ruinen Gurre, som i digtet, men en forfalden fabriksbygning fra ca. 1914, da Gurre-Lieder havde premiere ... Solisterne synger og spiller sig ind i kernen af det, der viser sig at være et drama - ikke blot en kantate ... Dirigenten Marc Albrecht sørger for at nå ud i alle hjørner af Schönbergs partitur".