Books / nonfiction / kogebøger

Gyldendals lille kogebog : 250 retter til hverdag og fest


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Jan. 2011

By

By

Birgit Sloth

d. 6. Jan. 2011

Selv om bogen hedder "lille", er det et digert værk i smukt køkkenternet design og fyldt med store farvefotografier. Samlingen af opskrifter er rent genbrug. Der findes to tidligere udgaver: Den store let og lækkert kogebog, der er en særudgave fra COOP og kun findes på enkelte biblioteker, samt Gyldendals kogebog der er udkommet i flere udgaver i peroden 1979-1998. Opskrifter og billeder findes også i andre specialkogebøger fx i serien Gyldendals små kogebøger. Kogebogen fremtræder som en praktisk, samlet opdateret udgave.

Opskrifterne er samlet i afsnittene: Brød, Salater, Kartofler, Supper, Pasta og æg, Fisk og skaldyr, Fjerkræ, Svinekød, Lammekød, Oksekød samt Desserter og kager. Der er er stort fotografi af den enkelte færdige ret samt stemningsskabende helsides og dobbeltsides fotografier af ingredienser. Retterne er traditionelle danske og udenlandske tilpasset dansk smag. Der er kortfattede oplysninger om forskellige salattyper, stegning af kød og tilberedning af fisk.

I forhold til Gyldendals store kogebog og Lindhardt og Ringhofs kogebog er der flere fotografier og færre opskrifter. Den største forskel ligger i, at de to nævnte er grundbøger, der kan fungere som den eneste kogebog man har, idet der er praktiske oplysninger, som hvordan man koger et æg. Der er kun få sammenfald af opskrifter med Gyldendals store kogebog.

En opdateret samling af opskrifter som tidligere har været bragt i mange forskellige andre kogebøger.