Håbets farve

Dette er forfatterens debutroman. Susan Madison (et pseudonym) bor dels i England og dels i Tasmanien. Denne historie foregår dog i Boston og Maine, hvor familiens feriehus ligger. Vi har mor, Ruth, advokat med fart på karrieren; far, Paul, universitetslektor i engelsk og med hang til at flygte ind i for mange martinier, Josie, 16 år, frygtelig irriterende og endelig Will, sød 13-årig. Historien er en 'pageturner' af følelsesterror : familien er på vej tilbage til feriehuset fra en tur i sejlbåden. Et uvejr bryder løs, og Josie forsvinder i bølgerne. Beskrivelsen af de tre overlevendes følelser er faktisk bogens styrke. Alle lagene i sorgen: skyld over ulykken, fornægtelse, skyld over at leve videre, uvilje mod at tale om det skete, og mod at modtage hjælp. Ulykkerne er ikke slut endnu, ægteskabet vakler, og Will bliver alvorlig syg. På dette tidspunkt er historien endnu fascinerende, skildringen af komplekse følelser i krisesituationer er god, og mange vil kunne finde noget vedkommende. Slutningens melodrama skuffer desværre. Miljø, fortællestil og stemning mindede mig om Hannah: Sommerøen (02) og Thomas: Måneøen (98).

Read the full assessment