Books / nonfiction

Håndlæsning


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Dec. 1996

By

By

Claus Bundgaard

d. 16. Dec. 1996

I forordet til denne bog skriver den engelske forfatter, at håndlæsning i dag har udviklet sig til at være et værdifuldt analytisk redskab inden for den moderne psykologi. Når hun så lidt senere skriver, at sammenhængen mellem en persons karakter og hans håndaftryk sandsynligvis skyldes kropskemi, synes jeg, hun forvirrer begreberne lidt. Men disse indledende forsøg på at skaffe kiromantien et moderne alibi står nu ikke i vejen for bogen som sådan. Den er nemlig en meget grundig og velskrevet lærebog i, hvad man gennem århundreder er blevet enige om med hensyn til betydningen af håndens struktur, form, fingre, linier og andre karakteristika. Reid afslutter med en rundtur til de klassiske anvendelsesområder inden for kiromantien så som parforhold, helbred og karriere, mens hendes eksempler på egentlige analyser er lidt sparsomme. Trods forfatterens anstrengelser hører håndlæsning stadig til blandt de mere magiske former for alternativ psykoterapi, men det er ikke noget, der generer alternativismens store publikum, og mangler man et supplement til emnet, er dette et af de bedste tilbud på markedet.