I det belastede Gellerup uden for Aarhus bor et brødrepar med samme mor, men de har hver sin far. Begge fædre er frygtede. Storebroren flytter hjemmefra og vil gerne redde sin lillebror fra vold og kriminalitet, men er det muligt? For voksne læsere af socialrealistiske romaner.
Realistisk roman om en hvid jeg-person, der er vokset op i et mikset hjem, med en sort stedfar og dermed en mørk lillebror. Jeg-personen er flyttet hjemmefra og klarer sig selv med et job hos en fiskehandler. Han har hovedet og hænderne godt skruet på og drømmer om at komme væk fra Aarhus. Jeg'et vil gøre alt for sin lillebror, James, som han er meget bekymret for. Stedfaren er nemlig voldelig, og drenge i det miljø, de er vokset op i, bliver tvunget til kriminalitet, når de når puberteten. Minderne om vold, utryghed, narko, overfald m.m. vælter op i jeg-personen, og selv om han gør alt, hvad han kan for at skabe sig et nyt liv, så kommer fortiden snigende.
Stærk, lille bog, der fortæller en gribende historie om, hvor svært det kan være at bryde med det miljø, man kommer fra. Bogen er af og til indforstået for aarhusianere, fx står der blot "Katten" for katedralskolen m.m. Kender man Aarhus giver dette dog en meget autentisk dimension. Bogen er skrevet i et direkte sprog med en del arabiske fraser. Mødet mellem underklassen i blokkene, hvad enten man er hvid eller farvet er rigtig godt beskrevet. Bandemiljøets råhed kryber ind under huden.
Bogen minder om Fra blokkenPlanen og PlanenBogen minder om Fra blokken og .