Der er kommet en hel del fiktionslitteratur om vikingetiden i de sidste år, og mange af bøgerne er af høj kvalitet. Her er et nyt fint bidrag fra Sverige, som har det hele med: kamp, mod, død,hævn, ran, kvinderov m.m. Syttenårige Harald oplever på afstand - hårdt såret - at vikinger slår resten af familien ihjel minus lille søster (femten år), som de tager med. Han hører, at høvdingener fra Hedeby. Mål: at finde ham og slå ham ihjel. Det bliver en lang, spændende og farefuld færd med "indlagte" afsnit om dagligdag osv., så det hele ikke bare er blod. Det bliver en rejse overHedeby, England, Frankrig og hjem. Målet nås - ved en fin og overraskende slutning. Bogen er uhyre velskrevet og spændende. Den unge læser vil nok kæmpe lidt med de mange nye navne, der hele tidendukker op plus de kapitler, der kan virke som gentagelser i nyt lys. Men som helhed - en fin bog. Sml. med: Det gyldne dragehoved, Det gnistrende sværd, Flugten fra vikingerne, Røvet af vikinger,Rejsen til Hedebyo.m.m. Anskaffelse vil bl.a. afhænge af, hvor meget fiktionslitteratur man har til 95.2. Selvlæsning fra tolv år. Velegnet til oplæsning plus supplement til historietimerne.