En overskuelig hæklebog med opskrifter på bl.a. blomster, lapper, interiør og ting til babyen. Indeholder 10 siders hækleskole så både nybegyndere og erfarne kan være med.
Bogen er inddelt i 5 undergrupper: lapper - blomster - borter, interiør, baby og småbørn, tilbehør, samt lidt af hvert. Opskrifterne er bl.a. huer, sjaler, tøfler, grydelapper og oldemorfirkanter. Hver opskrift er understøttet af et foto af slutresultatet. Bagerst i bogen er der et register, så det er nemt at slå op på den ønskede opskrift.
Bogen og mønstrene er ikke så moderne i udtrykket hvilket nok skyldes at bogen er en oversættelse af "Hekling - Gammel teknikk i ny design" fra 2007, som ikke tidligere er udkommet på dansk.
Forfatterne har tidligere udgivet Hæklelyst som har et noget mere moderne udtryk i både layout og opskrifter og som også indeholder et kapitel med hækleskole.