Indholdet i Else Kraghs hæklebog er opdelt i 2 afsnit. 1. afsnit omhandler vejledning i selve hækleteknikken, udregning af eget mønster, ud- og indtagninger, samt hvorledes knapper,knaphuller, lommer m.m. kan udføres i et hæklearbejde. Derudover gives anvisninger på hæklemønstre og motiver, der kan anvendes i mange forskellige arbejder. 2. afsnit indeholder modeller. Der kannævnes babytøj, bluser til barn og voksen, jakker, sjaler, huer og halstørklæder. Duge og håndklæder, blonder, mellemværk og grydelapper er også med. Den vejledende tekst er ledsaget af tegningerog fotos (flest s/h) af de forskellige mønstre og modeller. Teksten er i et nogenlunde klart tryk, og bogen har en fyldig indholdsoversigt samt register. Af samme type er tidligere udkommet EdithAxel Petersen: Jeg hækler selv, 1971, og E. Turkis: Hæklehåndbog, 1978. Dertil kommer jo de mange hæklebøger, hvis indhold udelukkende er modeller. Hæklebogen her er dels en håndbog, og dels en bogmed ideer til modeller.Modellerne er enkle og tidløse, og det gør bogen mere anvendelig over et længere åremål, fremfor de mange hæfter der er præget af modens luner.