Books / nonfiction / hækleopskrifter

Hæklede dyretrofæer


Description


10 opskrifter til hækling af dyreopsatser i naturlig størrelse, lige fra mus og hare til bjørn og zebra.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Jan. 2017

By

By

Louise Urban Andersen

d. 12. Jan. 2017

Har du lyst til at pryde din væg med dyretrofæer uden jagten i naturen? Nu kan du hækle dem selv! Bogen egner sig bedst til let øvede og øvede hæklere.

Efter en kort introduktion til garntyper og korte forklaringer, finder vi et galleri over alle modellerne, der kan hækles. Dyretrofæerne hækles i naturlig størrelse. Selve opskrifterne lægger ud i den lille ende med en mus. Der er opskrifter på eksotiske dyr som zebra og løve, men også mere almindelige dyr som ræv, svane og tyr. Opskrifterne præsenteres med et helsides billede af modellen, hvorefter en faktaboks giver et overblik over, hvilke materialer, der er anvendt, størrelsen på det færdige dyretrofæ og hæklefasthed. Opskriften er vist med håndtegnede diagrammer og symboler, fremgangsmåde og montering. I bogens bagerste del findes en vejledning til at måle hæklefasthed og læse diagrammer. Der er et afsnit med basisviden om hækling, altså hvordan holder man nålen, og en oversigt over de anvendte masketyper. Desuden anvisning på, hvordan der sys øjne mv. på arbejderne ved hjælp af forskellige former for sting.

Bogen er fin, og ideen med hæklede dyretrofæer er sjov. De fleste af modellerne har en sværhedsgrad, som kræver minimum en let øvet hækler. Opskrifterne er lange, men fint beskrevet og diagrammerne hjælper rigtig godt på vej.

Der findes mange bøger om hæklede dyr, fx Nye hæklede dyr, men ingen om dyretrofæer.



Information and editions