Books / nonfiction / hækleopskrifter

Hæklede klude : til dit køkken og badeværelse


Description


Hækleopskrifter på klude i 11 forskellige design og af varierende sværhedsgrad.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. June 2016

By

By

Heidi Buur Pedersen

d. 7. June 2016

Indbydende hækleopskrifter på klude i skønne farver. Til den miljøbevidste hækler der vil undgå engangsklude. Både begynderen og den erfarne kan være med.

Som i de fleste hæklebøger indledes med en lille hækleskole med de masker der bruges i opskrifterne. Så følger elleve designs på klude i forskellig struktur og mønstre. Til hver opskrift hører et billede af det færdige arbejde samt anvisning til at lave et matchende håndklæde. Hver opskrift er desuden angivet med sværhedsgrad, og forklaret med både tekst og diagrammer. Forfatterne er garvede hæklere, og den ene er ejer af garnbutikken Yarnfreak.

Hvis man er glad for at hækle og samtidig vil undgå engangsklude med mikroplast, så vil man finde god inspiration her. Indbydende bog med et lækkert layout og flotte fotografier af klude i friske farver. Det er let at følge de overskuelige opskrifter, og hvis man er mere visuelt orienteret vil man have glæde af diagram-illustrationerne. Nybegynderen vil kunne komme i gang ved hjælp af hækleskolen, der beskriver maskerne med tydelige illustrationer i stregtegning og simple anvisninger.

Hæklede klude fra A til Ø er eneste alternativ på dansk om hæklede klude.