Ingen kommer sovende til magten i antikkens Rom. Den skal konstant overvåges og udbygges, og den magtfulde senator Lucius Falerius inkluderer både sin egen søn og barndomsvennens sønner i sit manipulerende spil. Kan læses af alle der fascineres af det gamle Rom - og har læst Roms søjler.
Bindet ligger i direkte forlængelse af første bind om skæbnefællesskabet mellem barndomsvennerne Aulus og Lucius, hvoraf nu kun Lucius er i live. Næste generation af sønner er i gang med at positionere sig i fædrenes spor på såvel den militære som den politiske bane i den Romerske Republik. Her kan man aldrig hvile på laurbærrene, for opstande mod Rom kommer dels fra Spanien, dels fra Sicilien, hvor en slavehær truer. Her er også den unge Aquarius med sin ukendte herkomst i spil og på jagt efter at kende sandheden, der er tæt knyttet til Rom.
Rigtig god, omhyggeligt fortalt historisk roman med mange detaljer der vidner om grundig research. Mest spændende er at følge Aquarius i jagten på sin skæbne. Der er tydeligt tale om et midterbind i en trilogi, som knytter tæt an til første bind og lægger op til, hvad vi kan forvente i det afsluttende bind, hvor alle nøglepersonerne ser ud til at samles på italiensk jord.
Af nyere titler om det gamle Rom - dog godt 100 år senere - kan anbefales Conn Igguldens kæmpeserie om Cæsar se fx Cæsar. [Bind 1], ligesom man med fordel kan læse danske Lasse Holms trilogi, der indledes med RomerenCæsar. Bind 1 : Roms porteRomerenAf nyere titler om det gamle Rom - dog godt 100 år senere - kan anbefales Conn Igguldens kæmpeserie om Cæsar se fx Cæsar. [Bind 1], ligesom man med fordel kan læse danske Lasse Holms trilogi, der indledes med .