Books / fiction for children / roman

Ham der Jonny Jonsson-Johnson


Description


Jonny fortæller om sit liv og sin 12 års fødselsdag. Hedder man Jonny, bliver man kriminel. Sådan siger Nicolai fra klassen. Jonnys bedste ven Elias går også i klassen, men både Jonny og Elias bliver forelsket i klassens sødeste pige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. June 2020

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 10. June 2020

Jonny er en 12-årig dreng, der bor sammen med sin mor. Jonny tænker meget over alting, og det kan måske være farligt i sig selv. For piger og drenge på 11-13 år.

Jonny, der fylder 12 år, fortæller om sit liv med skilsmisseforældre. Han bor sammen med sin mor og er sammen med sin far i weekenderne. Elias er hans ven i klassen. Elias er den saglige og eftertænksomme, mens Jonny er lidt hurtig på aftrækkeren. I klassen går også den mindre rare fyr, Nicolai, der påstår at det er bevist, at alle hvis navn ender på y bliver kriminelle og kommer til at sidde i fængsel. Elias bekræfter desværre den påstand, "statistisk set", siger han, men det er vist bare noget han har hørt sine forældre tale om. I klassen går også en meget sød pige, Maja. Det synes Elias og også Jonny, men Jonny "fucker" også det op, både venskabet med Elias og hele klassens kærlighedsliv. Forfatter har udgivet flere titler på dansk, bl.a. serien om Jørdis, hvor 1. del er Alarm - uvenner! Ulv! Underbukser!.

Det er en dejlig varm bog med sjov og ind i mellem en alvorlig eftertænksom, men humoren løser op for de fleste pinlige situationer. En god og fin bog om kæresteri og venskab.

Jeg-fortælleren og tonen i bogen og minder om Jeg kan godt li' dig Anton!, og ligesom Anton kæmper Jonny med at finde sig selv. Serien om "Wimpy Kid" er også i jeg form, men har også små sjove tegninger og endnu mere dagbogs præg, Og Jonny ser lidt sig selv som en "Wimpy kid".