Books / nonfiction / udstillingskataloger

Hanne Varming : fra skitse til skulptur


Description


Udgivet i forbindelse med udstillinger i anledning af Hanne Varmings 75-års fødselsdag.

Om Hanne Varmings (f. 1939) modellerede skulpturer af mennesker. I billeder følges fremstilling fra modeller i ler, gips og til den færdige støbning i bronze.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2014

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 21. Oct. 2014

Præsentation af kunstneren Hanne Varmings skulpturer. Relevant og interessant for alle kunstinteresserede.

Kunstneren Hanne Varming fyldte 75 år i maj 2014, og i den anledning samarbejder tre kunstmuseer om en udstilling med hendes arbejder. Den aktuelle bog udgives i tilknytning til disse udstillinger. En af Hanne Varmings nok mest sete skulptur står på første sal i Kastrup Lufthavn, hvor to piger står lænet op ad rækværket og skuer ud over den store ankomsthal. Varmings figurative arbejder kan findes ud over det ganske land på pladser og i institutioner, og de er karakteriseret ved umiddelbar genkendelighed i helt dagligdags og almindelige situationer. Udover de mange værkgengivelser indeholder bogen et interview med Varming, hvis kunst desuden beskrives i en artikel af kunsthistoriker Rasmus Kjærboe.

Bogen er meget fint tilrettelagt med en række smukke fotografier. Alle interesserede kan læse Rasmus Kjærboes letlæste og velskrevne artikel om Hanne Varming, hvis skulpturer man straks får lyst til at tage nærmere i øjesyn på museernes udstillinger.

Tilbage i 2002 udkom bogen Hanne Varming, som Peter Olesen var redaktør af.