Hannibal

Så følger fortsættelsen til Ondskabens øjne, 1991. Hannibal Lecter, den frygtede massemordet undslap til Brasilien, og det eneste af hans ofre der overlevede, men i komplet lemlæstet tilstand, Mason, vil gøre alt for at få fat i ham, og udsætte ham for samme smerter som han selv har været igennem. Sporet fører til Italien, hvor Lecter optræder som kurator på et berømt museum. Masons håndlangere forsøger at fange Lecter, men han slår til igen, og vender tilbage til USA til det endelige opgør med Mason, hvor specialagent Clarice Starling bliver et vigtigt element i Lecters planer, uden hun selv er klar over det. Romanen ender med det forventede blodige resultat, men Lecter er stadig på fri fod, og i selskab med Clarice, så en eventuel fortsættelse kan forventes. Hvis den ikke er bedre end den nuværende roman, kan det være lige meget, for denne fortsættelse af mesterværket Ondskabens øjne skuffer, måske fordi forventningerne har været for høje, men også fordi Harris denne gang forfalder til for mange falbelader, smager lidt for meget på sit eget sprog, og nogle gange skriver lapidarisk, nærmest som et filmmanuskript, andre gange episk og bredt, men uden at vi får føling med hverken Lecter eller Clarice. Magien virker ikke, vi bliver ikke fanget ind i denne betændte verden, men står uden for som iagttagere.

Read the full assessment