En skizofrens virkelighed ændrer sig hele tiden. Charlotte Strandgaard skriver om sin søn Hans' skizofrene liv med mange lidelser i det moderne behandlingssystem. Til pårørende og andre interesserede i hvordan livet er med en skizofren.
Som pårørende kan det være hårdt at se sin søn falde ind og ud af psykoser og virkeligheden. I denne bog sætter Charlotte Strandgaard ord på, hvordan hendes liv med sin skizofrene søn Hans fra årene 1963 og frem til 2012 har været. Han var både skizofren og havde et heroinmisbrug. Sidenhen finder han ro i kristendommen og bliver fri fra stofferne frem til sin død i 2012. Bogen er skrevet til Hans, i du-form. Strandgaard har fået aktindsigt i sønnens behandling, og der er uddrag fra sagsakterne, og nogle af sønnen Hans' digte. Strandgaard har udgivet flere romaner og digte.
Det er gribende og barsk læsning når Strandgaard fortæller om sin søn. Varmt og rørende er det når hun selv fortæller, og koldt og klinisk når sygejournalerne gengives. Det giver et til tider lidt rodet udtryk, men som helheld fungerer det fint. På trods af det selvbiografiske og private udgangspunkt er det en vedkommende historie.
Bogen minder meget om digteren Christel Wiinblads bog om sin psykisk syge lillebror Min lillebror.