Hardwired - to self-destruct

"... their 10th album is an attempt (and a more successful one than 2008's patchy Death Magnetic) to replicate the glories of their first three. The back-to-basics approach serves them well ... when they lock into a winning riff, as on Confusion and Atlas, Rise!, there are still few better bands around".

Read review

"Like Death Magnetic, Metallica's latest is an attempt to revisit their early days. The only difference is that this time they sound like they're actually trying, and maybe even having a bit of fun ... Make no mistake-Hardwired... is easily Metallica's best album since 1991's landmark self-titled LP, a victory on par with Weezer's White Album for comeback of the year".

Read review

"... dette er en plade, der er skabt udelukkende fordi, Metallica selv ville skabe den. Om man kan lide den eller ej, så er den en hyldest til den kunstneriske frihed og selvstændighed. Det er slutteligt også en plade, der viser, at Metallica altså lever endnu, og at de næppe har tænkt sig at stoppe med musikken lige foreløbigt".

Read review

"Ingen heavy-orkestre kan som Metallica fortsat ramme den svære balance mellem det benhårde og det bredt appellerende. Det må man til stadighed applaudere dem for. De er måske ikke de vildeste eller de bedste mere. Men de er stadig de største ... Metallica fortsætter driftssikkert i samme rille som på forgængeren, hvor de fremfor at tænke i nye baner i stedet forsøger at opdatere fortidens dyder. Men det er ganske ok, når de stykker noget så habilt som »Hardwired To Self-Destruct« sammen".

Read review

"Metallica tyller en omgang ungdomseliksir, som var det opspædet saftevand, og laver deres bedste album i 25 år".

"Metallica fremstår på det nye opus som et stærkt og fokuseret kollektiv, der har sine mest eksperimenterende og voldsomme plader bag sig. For selv om "Hardwired... To Self-Destruct" ikke er lettilgængelig pop i traditionel forstand, er det en iørefaldende udgivelse ... De indre stridigheder og det sortsyn, som tidligere var ved at rive Metallica fra hinanden, kan man ikke mærke på disse numre. Der spilles med de vokale muskler, der fyres guitarlir af, bassen er tonstung, og den danske trommeslager lyder som noget nær evig ungdom".