"Metallica fremstår på det nye opus som et stærkt og fokuseret kollektiv, der har sine mest eksperimenterende og voldsomme plader bag sig. For selv om "Hardwired... To Self-Destruct" ikke er lettilgængelig pop i traditionel forstand, er det en iørefaldende udgivelse ... De indre stridigheder og det sortsyn, som tidligere var ved at rive Metallica fra hinanden, kan man ikke mærke på disse numre. Der spilles med de vokale muskler, der fyres guitarlir af, bassen er tonstung, og den danske trommeslager lyder som noget nær evig ungdom".